Om mig
Hvor ville det være nemt, hvis man bare kunne trykke på en knap på de folk man møder, og så fik man alle relevante oplysninger om personen. Nemt ja, men hvor mange vil synes om at tingene forholder sig sådan?
For hvem skal afgøre, hvilke oplysninger der egentlig er relevante? For mange ville det mest relevante, i dagens Danmark - et datingsamfund i rivende udvikling, nok være højde, vægt, civilstand, indtægt og mængden af skeletter i skabet, og er det sådanne oplysninger du er på udkig efter, så er det ikke her du skal lede.
Guldhammer.org er min legeplads og mit fristed. Jeg fortæller om løst og fast og du vil næppe finde alt lige relevant, men vigtigst af alt, så er det ting jeg selv har valgt at fortælle. De viser på ingen måde det fulde billede af hvem jeg er som person, men de er et indblik i min hverdag, mine tanker og følelser.
Måske kan du lide den smule du ser, måske kan du ikke - og er det så noget vi skal gøre noget ved?

Recent Comments