Sep 02
… til jobsamtale.
Jeg skal i ilden i morgen lige inden middag laaangt ude på landet
Heldigvis kører der busser derud, og det endda ca. hver anden time, så hvis det viser sig, at de gerne vil lege med mig indtil slutningen af maj næste år, er jeg selvfølgelig mere end frisk og så betyder en bustur på 45 minutter hver vej knap så meget.
Skal jeg være helt ærlig, så kan jeg godt mærke at sommerfuglene basker lidt rundt lige nu, selvom det trods alt er lidt beroligende, at det gik godt sidste gang.
September 3rd, 2009 at 7:32 pm
hvordan gik det så?
September 3rd, 2009 at 8:27 pm
Jeg tror ikke det gik helt så godt som til den sidste samtale jeg var til, men nu må jeg se. Jeg kan forvente at høre mere midt i næste uge hvor jeg vil få at vide om jeg går videre til næste runde med test og 2. samtale.
Og ellers har jeg da stadig omkring 10 ansøgninger ude jeg endnu ikke har hørt noget endeligt fra, så livet skal nok gå videre hvis de ikke gider lege mere med mig. Det virkede ellers til at være et spændende job, og jeg tror måske det ikke er den allerdårligste idé at starte med et barselsvikariat for at få lidt mere erhvervserfaring.