Så tæt på …

AAAARGH, Arbejde, Fremtid, Privat Add comments

… og alligevel så langt fra.

Jeg søgte et, i mine øjne, ret spændende job forleden - et job hvor jeg kunne få lov til at prøve kræfter som IT-konsulent i et 4 måneders vikariat. Det tegnede lyst da jeg allerede blev kaldt til samtale samme dag som ansøgningsfristen var ovre, og det var så i dag det skulle ske. Ikke nok med, at jeg skulle en tur til en helt fremmed by, så var det også en meget fremmed oplevelse at skulle til jobsamtale, da det egentlig er den første rigtige af slagsen. Mine tidligere jobs har jeg fået uden samtale, men den strategi skal jeg nok ikke regner med der fortsætter.

Et par timer efter jeg var kommet hjem, med en fornemmelse i maven om, at det nok ikke var gået så ringe endda blev jeg ringet op.

Afslag!

Og sikke et afslag. Ud af 35 ansøgere var 4 af os blevet kaldt til samtale. Jeg fik en masse ros for min ansøgning og min samtale, og rosen blev ikke mindre af, at jeg fortalte, at det var første gang jeg var sådan rigtig i ilden, men de har desværre valgt en kandidat med langt mere erhvervserfaring end mig. Jeg forstår udmærket deres valg, for med en tidsbegrænset ansættelse på 4. måneder er det et helt naturligt valg, men det er alligevel lidt surt at vide, at man har gjort det så godt og så var det alligevel ikke godt nok når det kom til stykket.

Så nu må jeg vist bare ud og finde mig noget erhvervserfaring. Gad vide hvor man kan få det henne, når virksomhederne helst ik vil ansætte en nyuddannet? ;-)



3 Responses to “Så tæt på …”

  1. spunky Says:

    Har hørt at det der erhvervserfaring kan fås på en form for recept …..

    velkommen i dehn trælse klub!

  2. Heidi Says:

    Skal man til læge for at få sådan en recept?

    Og tak, selvom jeg egentlig helst ikke vil være medlem af den trælse klub :-(

  3. G U L D H A M M E R . O R G » Blog Archive » Så er det endnu engang tid … Says:

    [...] Skal jeg være helt ærlig, så kan jeg godt mærke at sommerfuglene basker lidt rundt lige nu, selvom det trods alt er lidt beroligende, at det gik godt sidste gang. [...]

Leave a Reply

Wordpress Themes by Sabiostar web development studio.