G U L D H A M M E R . O R G

Erhvervslivet frygter, ifølge en artikel i BT, at landets universiteter vil afvise alt for mange studerende i år. Jamen det er da virkelig synd for dem - men måske de skulle feje for egen dør før de begynder at kaste sig over andres fejl? De mener, at de om 5 år kommer til at mangle 6000 mennesker med kandidatuddannelse, godt nok primært inden for de naturvidenskabelige fag, men alle 6000 hører vel næppe under det fagområde.

I stedet for at pive, burde de måske overveje at begynde at sikre de folk de tilsyneladende kommer til at mangle allerede nu. Hvad hjælper det, at den ene person efter den anden med en kandidatgrad i baglommen bliver afvist pga. manglende erhvervserfaring? Det kan selvfølgelig være, at os der er blevet færdige med vores uddannelse virkelig er så dumme, at vi ikke må være med i de “kloge hoveder” og dermed ikke kan være med til at sikre Danmarks vækst og udvikling.

Jeg undres …

Nytårsaften var for mit vedkommende stille og rolig, og jeg nød starten på det nye år under dynen indtil fredag formiddag. Men så ramte virkeligheden også.

Først kom nyheden om en forsvunden 20 årig her i byen, en nyhed der desværre kort efter blev efterfulgt af en noget mere skræmmende nyhed. Desværre kunne politiet samt familie og venner til den 20 årige ikke stille meget op mod kulden og en sindsyg person. Det er - heldigvis - ikke de begivenheder vi har flest af her i byen, og jeg ved ikke om det er derfor det rammer så hårdt eller om det er det faktum, at hun blev fundet i den kælder jeg selv vasker tøj i. Jeg er i kælderen mindst en gang i ugen, og hver dag når jeg kigger ud af mit vindue kigger jeg over på blokken - og det syn er blevet voldsomt forandret de sidste 30 timer, og lige nu ser der i stedet for sådan her ud:

Og det er endda kun et lille udsnit af omgivelserne. Hjemmeværn, politi, hunde og teknikere passer på og gennemsøger området, og forhåbentlig finder de meget snart den skyldige.

Det er lidt som at deltage i et lotteri når man i slutningen af hver måned skal have udfyldt sine dagpengekort. Eller, det gik egentlig fint nok da det kun var dagpengekort, men nu er det også aktiveringsydelseskort der skal udfyldes, og det er straks en anden hovedpine.

Så jeg stemmer egentlig for, at det pjat ikke skal gøres om søndagen, men om mandagen i stedet for, for så kan man jo ringe til en ven i a-kassen. Det kunne selvfølgelig også være årsagen til, at det skal gøres om søndagen - de vil gerne slippe for at kontrolfreaks som jeg kimer dem ned med tossede spørgsmål om det der ulogiske system med mærkelige termer man skal forholde sig til.

Men om ikke andet, så sørger de da i hvert fald for at holde en beskæftiget

Tilbage i 90′erne var jeg så “heldig”, at jeg udviklede seneskedehindebetændelse i begge håndled. Det var umiddelbart en konsekvens af alt for meget kassearbejde i den lokale Fakta, men smerterne blev fortid da jobbet blev det, og siden har jeg ikke værdiget det mange tanker.

Det er jeg til gengæld blevet nødt til nu. Jeg aner ikke hvad jeg gør forkert, for selvom jeg er langt mere aktiv nu end jeg tidligere har været, så overbelaster jeg umiddelbart ikke mine arme.

En ting er, at have så ondt, at man nærmest er nødt til at bide i fire sofapuder for at undgå, at naboerne kan høre en skrige af smerte, men ikke at vide hvad der er skyld i smerten gør det hele meget mere uudholdeligt for hvad nu hvis jeg skal have det sådan resten af livet?

Forhåbentlig får jeg svar på mandag når jeg skal en tur omkring min praktiserende læge, for frygten er da lige til at gøre en fuldstændig tosset.

… og alligevel så langt fra.

Jeg søgte et, i mine øjne, ret spændende job forleden - et job hvor jeg kunne få lov til at prøve kræfter som IT-konsulent i et 4 måneders vikariat. Det tegnede lyst da jeg allerede blev kaldt til samtale samme dag som ansøgningsfristen var ovre, og det var så i dag det skulle ske. Ikke nok med, at jeg skulle en tur til en helt fremmed by, så var det også en meget fremmed oplevelse at skulle til jobsamtale, da det egentlig er den første rigtige af slagsen. Mine tidligere jobs har jeg fået uden samtale, men den strategi skal jeg nok ikke regner med der fortsætter.

Et par timer efter jeg var kommet hjem, med en fornemmelse i maven om, at det nok ikke var gået så ringe endda blev jeg ringet op.

Afslag!

Og sikke et afslag. Ud af 35 ansøgere var 4 af os blevet kaldt til samtale. Jeg fik en masse ros for min ansøgning og min samtale, og rosen blev ikke mindre af, at jeg fortalte, at det var første gang jeg var sådan rigtig i ilden, men de har desværre valgt en kandidat med langt mere erhvervserfaring end mig. Jeg forstår udmærket deres valg, for med en tidsbegrænset ansættelse på 4. måneder er det et helt naturligt valg, men det er alligevel lidt surt at vide, at man har gjort det så godt og så var det alligevel ikke godt nok når det kom til stykket.

Så nu må jeg vist bare ud og finde mig noget erhvervserfaring. Gad vide hvor man kan få det henne, når virksomhederne helst ik vil ansætte en nyuddannet?

Og inden nogen får skumle bagtanker, så er det selvfølgelig det nyopståede hul efter den visdomstand jeg har fået tæsket ud i dag.

Efter 4 tandlæge besøg siden januar var det i dag blevet tid til, at en meget mærkelig placeret tand skulle fjernes. Min tandlægeskræk er igennem den sidste måned blevet krydret med fortællinger fra folk der har været igennem noget der mindede om det jeg skulle til, så det var med bankende hjerte jeg gik ned til tandlægen, og min nervøsitet var bestemt ikke blevet mindre af, at jeg skulle til en anden tandlæge end hende jeg lige var blevet så glad for, men det kunne åbenbart ikke være anderledes.

To sprøjter, et røntgenbillede og en times pineri senere var jeg dog en tand, og små 1600 kr. fattigere, så nu har jeg både ondt i hullet og dankortet, og det er som om, at de smertestillende piller ikke hjælper på dankortet

Jeg havde i torsdags forvildet mig til et par motivationsaftner i Hammerum Hallen der kort fortalt går ud på at få ny inspiration til motion og sundhed generelt. I den forbindelse skulle vi så hygge os med lidt motion, og i torsdags stod den på en omgang gymnastik.

Da jeg gik fra hallen kunne jeg godt mærke, jeg havde lidt tunge ben, men det er ikke første gang det er sket, og jeg kan egentlig godt lide den fornemmelse, for så ved jeg, at jeg har lavet noget. Jeg havde også forventet, at blive en smule øm i dagene efter, fordi jeg unægtelig ville have ramt muskler jeg ikke får brugt når jeg bruger kredsløbsmaskinerne i Fitness One.

Stod som tidligere skrevet op 5.30 fredag morgen for netop at træne i Fitness One, og selvom jeg var en smule øm, var det egentlig helt OK. Men da jeg så kom hjem igen, kom i bad og fik holdt mig lidt i ro så tog fanden ved mine lår. Resultat, jeg er ved at skrige af smerte når jeg skal sætte mig ned eller rejse mig op, og jeg ligner en and der har skidt i bukserne når jeg går. Trapper er helt af helvede til, og jeg føler mig i den grad totalt handicappet.

Jeg har før haft ømme muskler efter diverse fysiske aktiviteter, men aldrig på den her måde. Så lige nu venter jeg bare på, at jeg igen kan bruge min krop fra mine mavemuskler og ned til mine knæ, det er bare en skam jeg ikke kan sidde helt stille og vente, men måske det er meget normalt at servere til en fernisering når man vrælter rundt?

Jeg tror efterhånden, at jeg har behov for en mentalundersøgelse. En ting er, at jeg flere gange er stået op klokken 7 for at være klar til at træne klokken 8, men i dag var den ikke mere end 5.30 da vækkeuret ringede!

Årsag: Træning klokken 6, med min træningsmakker.

Jeg ved ikke helt hvad der går galt for os, men sundt kan det næppe være, så måske jeg bare skal forske lidt i, om jeg rent faktisk har fået det hvide snit?

… når det mest positive ved en karrieremesse er Arriva’s gratis internet i toget og et gensyn med et par tidligere studiekammerater.

De der farligt fine jobtilbud der på forhånd var berettiget om, var i finanskrisens navn begrænset til et par praktikophold der - i bedste fald - er ulønnet, det kan man virkelig betale meget husleje med.

Men jeg fik da hilst på en masse smilende mennesker der enten slog fast, at cand.it’er bestemt ikke er noget de bruger, eller at man skulle være velkommen til at sende en ansøgning der måske ikke ville blive makuleret efter 5 sekunder (ikke at de præcist brugte de ord, men det var følelsen man stod med).

Jeg kan dog nu gøre op med mig selv, om jeg skal forsøge at søge en graduatestilling jeg - i hvert fald i starten - skal pendle efter, og risikere at blive totalt til grin fordi jeg ikke har relevant erhvervserfaring (måske der liiige er et par virksomheder der skal slå graduate op i ordbogen!) eller jeg skal begynde at lede efter jobs jeg i bund og grund er overkvalificeret til. Under alle omstændigheder er jeg ret glad for, at jeg ik er færdig endnu, og der går SU ind på kontoen et par måneder endnu.

Heldigvis kom jeg da et skridt nærmere valget af A-kasse, da der i det mindste var et seriøst bud på en god kandidat til at varetage den opgave. Jeg må nok konstatere, at da manden fra Akademikernes A-kasse begyndte at svine Herning lidt til, så tabte han altså voldsomt i det kapløb - det kan godt ske, at vi ikke er verdens største by med overdrevet mange akademikere, men vores lokale fagforeninger kommer squtte i en bogbus hver onsdag mellem 13 og 14!

Jeg er altså ikke altid lige snu

Slog mig selv i hovedet den anden dag, fordi jeg var faldet over nogle billeder i Føtex jeg egentlig gerne ville have, men som jeg af en eller anden grund ikke købte da jeg så dem, og pludselig var det ene billede så væk. Jeg fandt så et par næsten ligeså pæne billeder i A-Z i dag, og efter at have konfereret med en veninde via MMS og SMS endte jeg med at ville købe dem. Der gik dog noget galt for mig undervejs, så jeg misforstod en enkelt besked en smule

Men bare fordi, at man får hamre til hamstre, og dermed påstår, at man ikke bare kan hamstre billeder, så skal man vel ikke have sine skolepenge tilbage?

Jeg tror egentlig bare det er et resultat af, at selvsamme person fik mig til at stille foran Fitness One klokken 7.30 i morges for at gå amok på kredsløbsmaskinerne. Men tidspunktet var godt valgt, vi kunne rent faktisk komme til i dag