G U L D H A M M E R . O R G

Erhvervslivet frygter, ifølge en artikel i BT, at landets universiteter vil afvise alt for mange studerende i år. Jamen det er da virkelig synd for dem - men måske de skulle feje for egen dør før de begynder at kaste sig over andres fejl? De mener, at de om 5 år kommer til at mangle 6000 mennesker med kandidatuddannelse, godt nok primært inden for de naturvidenskabelige fag, men alle 6000 hører vel næppe under det fagområde.

I stedet for at pive, burde de måske overveje at begynde at sikre de folk de tilsyneladende kommer til at mangle allerede nu. Hvad hjælper det, at den ene person efter den anden med en kandidatgrad i baglommen bliver afvist pga. manglende erhvervserfaring? Det kan selvfølgelig være, at os der er blevet færdige med vores uddannelse virkelig er så dumme, at vi ikke må være med i de “kloge hoveder” og dermed ikke kan være med til at sikre Danmarks vækst og udvikling.

Jeg undres …

… og det gerne meget meget dybt.

De sidste tre måneder er foregået i et gear jeg på ingen måde er vant til. Heldigvis lader det til, at der endelig er ved at komme helt ro på en enorm mediebevågenhed, og så kan det kapitel forhåbentlig blive afsluttet på en ordentlig måde.

Tilbage er der så kun bekymringen for et nært familiemedlems helbred, jobsøgningsræset, arbejdet (er midlertidig ansat lige rundt om hjørnet), familien, vennerne, bestyrelsesarbejde, frivilligt arbejde og forhåbentlig meget snart igen en masse træning der skal passes - er der nogen der kan få indført mere end 24 timer i døgnet?

Det er lidt som at deltage i et lotteri når man i slutningen af hver måned skal have udfyldt sine dagpengekort. Eller, det gik egentlig fint nok da det kun var dagpengekort, men nu er det også aktiveringsydelseskort der skal udfyldes, og det er straks en anden hovedpine.

Så jeg stemmer egentlig for, at det pjat ikke skal gøres om søndagen, men om mandagen i stedet for, for så kan man jo ringe til en ven i a-kassen. Det kunne selvfølgelig også være årsagen til, at det skal gøres om søndagen - de vil gerne slippe for at kontrolfreaks som jeg kimer dem ned med tossede spørgsmål om det der ulogiske system med mærkelige termer man skal forholde sig til.

Men om ikke andet, så sørger de da i hvert fald for at holde en beskæftiget

Der er dem man forventer at få, der er dem der dukker op til den forventede tid, der er dem man ikke forventer at få, der er dem der enten dukker for sent op eller slet ikke dukker op, og så er der dem som billigvoks.dk sender.

Jeg søger flere jobs hver uge, og det er ikke kun fordi det er et krav for at få dagpenge, for jeg vil rigtig gerne have et relevant job, så jeg kan komme i gang med den del af mit liv. Jeg får dog ca. ligeså mange afslag som jeg sender jobansøgninger, og engang imellem kan man helt være ved at miste modet, for tilsyneladende er der ikke rigtig nogen der vil have en.

Jeg er dog så heldig, at langt de fleste af de jobs jeg søger rent faktisk også er jobs jeg rigtig godt kunne tænke mig at ende ud med. Det gør selvfølgelig også afslagene lidt mere trælse, men det er jeg vist nødt til at tage med. De trælse afslag er dog med et næsten glemt. For en uge siden var der ansøgningsfrist på en stilling som kreativ tekstforfatter m.v. hos Billigvoks.dk, og jeg er ikke vant til, at man får besked specielt hurtigt når det er sådanne jobs der bliver søgt. Så stor var min overraskelse da jeg mødte postbudet for lidt siden da jeg kom hjem fra træning, og han stak mig en pakke fra firmaet. Min første tanke var, at jeg da ikke havde bestilt noget, og forbandt det ikke umiddelbart med min ansøgning før jeg pakkede op og fandt et pænt brev, en lækker flaske shampoo og to stykker tyggegummi.

Jeg begynder nu at forstå hvorfor man kun hører pæne ting om dem, og at deres kunder er mere end tilfredse med dem. Og hvis det er standarden for hvordan de behandler deres personale, så er jeg selvfølgelig endnu mere ærgelig over, at der ikke var gevinst, men de gjorde trods alt dagen noget mere lys til trods for, at den blev startet med et afslag.

… til jobsamtale.

Jeg skal i ilden i morgen lige inden middag laaangt ude på landet

Heldigvis kører der busser derud, og det endda ca. hver anden time, så hvis det viser sig, at de gerne vil lege med mig indtil slutningen af maj næste år, er jeg selvfølgelig mere end frisk og så betyder en bustur på 45 minutter hver vej knap så meget.

Skal jeg være helt ærlig, så kan jeg godt mærke at sommerfuglene basker lidt rundt lige nu, selvom det trods alt er lidt beroligende, at det gik godt sidste gang.

… og alligevel så langt fra.

Jeg søgte et, i mine øjne, ret spændende job forleden - et job hvor jeg kunne få lov til at prøve kræfter som IT-konsulent i et 4 måneders vikariat. Det tegnede lyst da jeg allerede blev kaldt til samtale samme dag som ansøgningsfristen var ovre, og det var så i dag det skulle ske. Ikke nok med, at jeg skulle en tur til en helt fremmed by, så var det også en meget fremmed oplevelse at skulle til jobsamtale, da det egentlig er den første rigtige af slagsen. Mine tidligere jobs har jeg fået uden samtale, men den strategi skal jeg nok ikke regner med der fortsætter.

Et par timer efter jeg var kommet hjem, med en fornemmelse i maven om, at det nok ikke var gået så ringe endda blev jeg ringet op.

Afslag!

Og sikke et afslag. Ud af 35 ansøgere var 4 af os blevet kaldt til samtale. Jeg fik en masse ros for min ansøgning og min samtale, og rosen blev ikke mindre af, at jeg fortalte, at det var første gang jeg var sådan rigtig i ilden, men de har desværre valgt en kandidat med langt mere erhvervserfaring end mig. Jeg forstår udmærket deres valg, for med en tidsbegrænset ansættelse på 4. måneder er det et helt naturligt valg, men det er alligevel lidt surt at vide, at man har gjort det så godt og så var det alligevel ikke godt nok når det kom til stykket.

Så nu må jeg vist bare ud og finde mig noget erhvervserfaring. Gad vide hvor man kan få det henne, når virksomhederne helst ik vil ansætte en nyuddannet?

Det er da lige til at blive forpustet af at være arbejdsløs. I første omgang er man ved at udvikle skrivekrampe af at udfylde diverse papirer til a-kassen, og hvis man så vover at beholde sit studiejob bare for at lave et eller andet, skal der udfyldes endnu flere papirer.

Dernæst så kommer der sjove breve i ens postkasse. F.eks. har jeg modtaget et i dag (det burde nok være kommet i lørdags) omkring CV-møde hos a-kassen i Århus. Fair nok, det skal jeg selvfølgelig tage til hvis jeg vil have dagpenge, men det er lidt vanskeligt at ordne den liste de sendte med 5 dage før mødet, når mødet er på onsdag. Udover det, så skal jeg rent faktisk også på arbejde onsdag på det der studiejob der trods alt giver lidt løn. Der var heldigvis ingen problemer i at blive indkaldt til et senere møde (tak Ulla!) når nu det var arbejde der forhindrede mig. Jobcenteret mener godt nok, at det er tidligt jeg er blevet indkaldt, taget i betragtning, at jeg først er dagpengeberettiget om 14 dage - men jeg skal tilsyneladende ikke fremgå i statistikken, så de vil bare have mig beskæftiget hurtigst muligt

Så nu kan jeg bare vente på det næste brev fra a-kassen mens jeg støvsuger diverse jobsites for relevante stillingsopslag.

Efter at have gået i skole hele mit liv, er jeg nu officielt helt færdig med det. Det er en fed tanke, men det er stadig også meget spøjst - for hvad skal jeg så nu?

Ja, jeg skal selvfølgelig meldes ledig og alt det der pjat, og jeg skal stadig søge jobs, men der går nok alligevel et par dage før det helt går op for mig, at jeg nu rent faktisk ikke er studerende længere, men ganske almindelig arbejdsløs.

Men indtil det går helt op for mig, så har jeg kun en ting at sige:

Yepikayiyeah!

Skulle nogen være i tvivl, så forsvarede jeg min kandidatafhandling i går - og bestod sørme

Så skete det sq! Jeg har endelig fået afleveret min kandidatafhandling. Det er måske ikke verdens bedste afhandling, men den er færdig, og det er jeg forhåbentlig også med min uddannelse om nogle uger. Utroligt man kan glæde sig så meget til at blive arbejdsløs akademiker

Jeg havde i torsdags forvildet mig til et par motivationsaftner i Hammerum Hallen der kort fortalt går ud på at få ny inspiration til motion og sundhed generelt. I den forbindelse skulle vi så hygge os med lidt motion, og i torsdags stod den på en omgang gymnastik.

Da jeg gik fra hallen kunne jeg godt mærke, jeg havde lidt tunge ben, men det er ikke første gang det er sket, og jeg kan egentlig godt lide den fornemmelse, for så ved jeg, at jeg har lavet noget. Jeg havde også forventet, at blive en smule øm i dagene efter, fordi jeg unægtelig ville have ramt muskler jeg ikke får brugt når jeg bruger kredsløbsmaskinerne i Fitness One.

Stod som tidligere skrevet op 5.30 fredag morgen for netop at træne i Fitness One, og selvom jeg var en smule øm, var det egentlig helt OK. Men da jeg så kom hjem igen, kom i bad og fik holdt mig lidt i ro så tog fanden ved mine lår. Resultat, jeg er ved at skrige af smerte når jeg skal sætte mig ned eller rejse mig op, og jeg ligner en and der har skidt i bukserne når jeg går. Trapper er helt af helvede til, og jeg føler mig i den grad totalt handicappet.

Jeg har før haft ømme muskler efter diverse fysiske aktiviteter, men aldrig på den her måde. Så lige nu venter jeg bare på, at jeg igen kan bruge min krop fra mine mavemuskler og ned til mine knæ, det er bare en skam jeg ikke kan sidde helt stille og vente, men måske det er meget normalt at servere til en fernisering når man vrælter rundt?