G U L D H A M M E R . O R G

Erhvervslivet frygter, ifølge en artikel i BT, at landets universiteter vil afvise alt for mange studerende i år. Jamen det er da virkelig synd for dem - men måske de skulle feje for egen dør før de begynder at kaste sig over andres fejl? De mener, at de om 5 år kommer til at mangle 6000 mennesker med kandidatuddannelse, godt nok primært inden for de naturvidenskabelige fag, men alle 6000 hører vel næppe under det fagområde.

I stedet for at pive, burde de måske overveje at begynde at sikre de folk de tilsyneladende kommer til at mangle allerede nu. Hvad hjælper det, at den ene person efter den anden med en kandidatgrad i baglommen bliver afvist pga. manglende erhvervserfaring? Det kan selvfølgelig være, at os der er blevet færdige med vores uddannelse virkelig er så dumme, at vi ikke må være med i de “kloge hoveder” og dermed ikke kan være med til at sikre Danmarks vækst og udvikling.

Jeg undres …

Vel hjemme efter en hyggelig eftermiddag og aften hos det ene hold forældre kunne jeg se lettere påvirket person fra Blå Kors’ varmestue lige omkring hjørnet bruge vores private græsplæne til hundeluftning. I samme omgang valgte han at forurene vores ellers pæne omgivelser med en henkastet dåse, og jeg sagde derfor til ham - på en eller meget fredelig måde - at den måtte han da godt lige huske at samle op igen, og så samtidig finde et andet sted at lufte sin hund.

Her skal det lige nævnes, at jeg absolut INTET har imod hverken hunde eller Blå Kors’ brugere, men jeg vil ikke betale løn til min vicevært for at rydde op efter folk der ikke hører til bebyggelsen. Min husleje er høj nok uden en masse ekstra udgifter til udefrakommende folk og dyr.

Min henstilling blev der dog reageret en smule træls på - for han var bestemt ikke enig i, at han var på privat område. Jeg valgte derfor at ringe op til en af mine fellow bestyrelsesmedlemmer. Ikke for få hjælp til at tæske vores ubudne gæst som han ellers påstod over for politiet, men for en ekstra mund til at forklare ham reglerne. Udover ham jeg ringede til kom min underbo også ud, fordi han var ræd for jeg var ved at få et par på kassen.

Vores ubudne gæst valgte at hidse sig så meget op, at der ikke var meget andet at gøre end at tilkalde ordensmagten. De dukkede ret hurtigt op, men i mellemtiden nåede han både at true os alle med tæsk, kalde os brilleaber og tegninger, true med junkier der ville stikke os så vi døde og alverdens ulykker. De to flinke politibetjente fik ham godt nok ikke til at falde helt ned, men han forlod da i det mindste gården. Inden da nåede han dog at provokere den ene betjent så meget, at han var 2 sekunder fra at blive lagt i håndjern. Han valgte efterfølgende at gå frem og tilbage ude på vejen og ævle en masse om, at han vidste hvor vi bor (sjovt - det gør jeg også selv) men det er nok næppe for at komme forbi til en kop kaffe

Jeg undrer mig dog lidt over hvordan man kan være en tegning

… og det gerne meget meget dybt.

De sidste tre måneder er foregået i et gear jeg på ingen måde er vant til. Heldigvis lader det til, at der endelig er ved at komme helt ro på en enorm mediebevågenhed, og så kan det kapitel forhåbentlig blive afsluttet på en ordentlig måde.

Tilbage er der så kun bekymringen for et nært familiemedlems helbred, jobsøgningsræset, arbejdet (er midlertidig ansat lige rundt om hjørnet), familien, vennerne, bestyrelsesarbejde, frivilligt arbejde og forhåbentlig meget snart igen en masse træning der skal passes - er der nogen der kan få indført mere end 24 timer i døgnet?

Nytårsaften var for mit vedkommende stille og rolig, og jeg nød starten på det nye år under dynen indtil fredag formiddag. Men så ramte virkeligheden også.

Først kom nyheden om en forsvunden 20 årig her i byen, en nyhed der desværre kort efter blev efterfulgt af en noget mere skræmmende nyhed. Desværre kunne politiet samt familie og venner til den 20 årige ikke stille meget op mod kulden og en sindsyg person. Det er - heldigvis - ikke de begivenheder vi har flest af her i byen, og jeg ved ikke om det er derfor det rammer så hårdt eller om det er det faktum, at hun blev fundet i den kælder jeg selv vasker tøj i. Jeg er i kælderen mindst en gang i ugen, og hver dag når jeg kigger ud af mit vindue kigger jeg over på blokken - og det syn er blevet voldsomt forandret de sidste 30 timer, og lige nu ser der i stedet for sådan her ud:

Og det er endda kun et lille udsnit af omgivelserne. Hjemmeværn, politi, hunde og teknikere passer på og gennemsøger området, og forhåbentlig finder de meget snart den skyldige.

Det er lidt som at deltage i et lotteri når man i slutningen af hver måned skal have udfyldt sine dagpengekort. Eller, det gik egentlig fint nok da det kun var dagpengekort, men nu er det også aktiveringsydelseskort der skal udfyldes, og det er straks en anden hovedpine.

Så jeg stemmer egentlig for, at det pjat ikke skal gøres om søndagen, men om mandagen i stedet for, for så kan man jo ringe til en ven i a-kassen. Det kunne selvfølgelig også være årsagen til, at det skal gøres om søndagen - de vil gerne slippe for at kontrolfreaks som jeg kimer dem ned med tossede spørgsmål om det der ulogiske system med mærkelige termer man skal forholde sig til.

Men om ikke andet, så sørger de da i hvert fald for at holde en beskæftiget

… 700 gode kæmpepebernødder.

Smage?

Tidligere på ugen var jeg på besøg hos min læge og i den forbindelse er jeg blevet henvist til en ultralydsscanning af maven - og nej, jeg er ikke gravid!

Med alle de historier man hører om det offentlige danske sygehusvæsen havde jeg på ingen måde forventet at høre fra dem før den anden side af nytår, men der blev jeg snydt. Henvisningen er sendt fra min egen læge onsdag eller torsdag og lørdag morgen lå der en tid til mig i en postkasse. De vil gerne se mig på onsdag, så der dukker jeg selvfølgelig op.

På trods af, at mit billede af det offentlige danske sygehusvæsen nok kommer til at ændre sig hvis scanningen viser, at der skal en operation til, så vil jeg alligevel være imponeret indtil der er grund til at blive andet - det er jo trods alt også snart jul

Godt nok rundede jeg det ultra skarpe hjørne (27 ½ år) for nogle uger siden, men jeg føler mig egentlig ikke voldsomt gammel. Så stor var min forundring, da den høflige unge mand bag kassen i den lokale Føtex sagde De til mig!?!

Er det bare mig, eller er det ikke 40-50 år for tidligt at begynde på den slags?

Ikke at jeg tror jeg kan finde ud af at ramme bolden ret godt, men jeg har tilsyneladende erhvervet mig hele to tennisalbuer på en gang. For en måneds tid siden var beskeden fra mig læge dog, at der ikke umiddelbart var noget galt, men hun har tilsyneladende skiftet mening siden sidst.

Jeg er dog et medicinsk mirakel. Jeg har nemlig fået disse overbelastningsskader uden at være det mindste overbelastet.

Puha - det er dælme hårdt at være god

Der er dem man forventer at få, der er dem der dukker op til den forventede tid, der er dem man ikke forventer at få, der er dem der enten dukker for sent op eller slet ikke dukker op, og så er der dem som billigvoks.dk sender.

Jeg søger flere jobs hver uge, og det er ikke kun fordi det er et krav for at få dagpenge, for jeg vil rigtig gerne have et relevant job, så jeg kan komme i gang med den del af mit liv. Jeg får dog ca. ligeså mange afslag som jeg sender jobansøgninger, og engang imellem kan man helt være ved at miste modet, for tilsyneladende er der ikke rigtig nogen der vil have en.

Jeg er dog så heldig, at langt de fleste af de jobs jeg søger rent faktisk også er jobs jeg rigtig godt kunne tænke mig at ende ud med. Det gør selvfølgelig også afslagene lidt mere trælse, men det er jeg vist nødt til at tage med. De trælse afslag er dog med et næsten glemt. For en uge siden var der ansøgningsfrist på en stilling som kreativ tekstforfatter m.v. hos Billigvoks.dk, og jeg er ikke vant til, at man får besked specielt hurtigt når det er sådanne jobs der bliver søgt. Så stor var min overraskelse da jeg mødte postbudet for lidt siden da jeg kom hjem fra træning, og han stak mig en pakke fra firmaet. Min første tanke var, at jeg da ikke havde bestilt noget, og forbandt det ikke umiddelbart med min ansøgning før jeg pakkede op og fandt et pænt brev, en lækker flaske shampoo og to stykker tyggegummi.

Jeg begynder nu at forstå hvorfor man kun hører pæne ting om dem, og at deres kunder er mere end tilfredse med dem. Og hvis det er standarden for hvordan de behandler deres personale, så er jeg selvfølgelig endnu mere ærgelig over, at der ikke var gevinst, men de gjorde trods alt dagen noget mere lys til trods for, at den blev startet med et afslag.