G U L D H A M M E R . O R G

… og alligevel så langt fra.

Jeg søgte et, i mine øjne, ret spændende job forleden - et job hvor jeg kunne få lov til at prøve kræfter som IT-konsulent i et 4 måneders vikariat. Det tegnede lyst da jeg allerede blev kaldt til samtale samme dag som ansøgningsfristen var ovre, og det var så i dag det skulle ske. Ikke nok med, at jeg skulle en tur til en helt fremmed by, så var det også en meget fremmed oplevelse at skulle til jobsamtale, da det egentlig er den første rigtige af slagsen. Mine tidligere jobs har jeg fået uden samtale, men den strategi skal jeg nok ikke regner med der fortsætter.

Et par timer efter jeg var kommet hjem, med en fornemmelse i maven om, at det nok ikke var gået så ringe endda blev jeg ringet op.

Afslag!

Og sikke et afslag. Ud af 35 ansøgere var 4 af os blevet kaldt til samtale. Jeg fik en masse ros for min ansøgning og min samtale, og rosen blev ikke mindre af, at jeg fortalte, at det var første gang jeg var sådan rigtig i ilden, men de har desværre valgt en kandidat med langt mere erhvervserfaring end mig. Jeg forstår udmærket deres valg, for med en tidsbegrænset ansættelse på 4. måneder er det et helt naturligt valg, men det er alligevel lidt surt at vide, at man har gjort det så godt og så var det alligevel ikke godt nok når det kom til stykket.

Så nu må jeg vist bare ud og finde mig noget erhvervserfaring. Gad vide hvor man kan få det henne, når virksomhederne helst ik vil ansætte en nyuddannet?

Eller - dvs. det føles i hvert fald lidt som juleaften

Min store niece på hele 17 år (Jep! jeg blev moster tidligt) kommer hjem fra det store udland og bliver en måneds tid, og jeg glæder mig helt vildt til at se hende igen! Det er 4 år siden jeg rejste fra USA, og derfor også 4 år siden jeg har set hende, og det er ikke ligefrem fordi tiden har stået stille i de 4 år.

Så om 28 timer er jeg på vej til Billund sammen med hendes far og lillesøster for at tage godt imod hende. Og mon ikke hun trænger til lidt forkælelse når hun er velankommet? Selvom hun har fløjet før er det første gang hun skal rejse så langt helt alene, men det skal nok gå godt selvom Schiphol er stor - hun er jo ikke i familie med mig for sjov skyld

Og så lige for at gøre sommeren endnu bedre, så kommer verdens sejeste veninde en tur til Jydelandet i uge 28, så bliver det næppe bedre

… og jeg har stadig ikke fortrudt et eneste sekund. Jeg taler naturligvis om, at det for små 2 uger siden var 1½ år siden jeg første gang satte mine ben på Privathospitalet Mølholm, og jeg har jo så været der et par gange siden.

Der er sket voldsomt meget på 1½ år, og det blev også understreget da jeg var til 1. års kontrol d. 9 juni. Det var også den sidste kontrol på Mølholm, så de har nu sluppet mig helt officielt også. Jeg har stadig selv svært ved at se hele forandringen, men alle undersøgelser viser tydeligt, at det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Vægttab: 71,4 kg. De 49,2 kg er røget på det år der er gået siden operationen.
Ændring i BMI: fra 64 til 43,5. Så ja, jeg er stadig tyk, men ikke så meget som jeg har været.
Tabte cm: 118 cm (57 cm omkring skulderne, 20 cm i taljen og 41 cm over hofterne.)
Ændring i blodtryk: Fra 160/100 til 136/90.

Så selvom jeg langt fra er færdig med at tabe mig, så er der alligevel smuttet over 70 kg der aldrig kommer på igen. Min BMI skal gerne ned omkring 30 før jeg kan blive sendt videre i systemet til hudreduktion, og så er det så et nyt sygehus der skal vurdere om jeg skal tabe mig yderligere før de vil hjælpe mig af med overskydende hud.

Inden da skal jeg dog lige lære at spise som jeg bør. Jeg finder det voldsomt svært at spise 6 gange om dagen når jeg ikke har været sulten i et år, men min diætist og kontaktsygeplejeske mener, at det kan jeg træne mig selv til hvis jeg får kørt det rigtige spisemønster ind, så de har sørme givet mig lektier for

Det er efterhånden lang tid siden jeg sidst tjekkede de forunderlige søgeord ud, men de er godt nok ikke blevet mindre forunderlige med tiden.

Guldhammer, Guldhammer Vogne og min kære fætter Martin Guldhammer Larsen er endnu engang tilbage som nogen af de mest populære ligesom dele af mit eget navn heller ikke går ramt forbi. Taget domænenavnet i betragtning er det vel egentlig heller ikke så mærkeligt. For en gangs skyld er jeg sluppet for søgninger omkring Jann Guldhammer og om han dyrker sex, så måske han har haft gang i noget seriøst SEO

Latinkurser i diverse afskygninger og størrelser er jeg også stød på igen, men ellers er det lidt småt med gengangere. Der er dog flere nye forunderlige søgeord på listen.

Av for fanden, siger jeg da engang imellem, men det er ikke pga. mit softskifte og bivirkninger, og det er  ikke fordi min tandlæge blogger. Det er heller ikke fordi jeg drikker af Caféglas fra Herstal men jeg ville muligvis sige det, hvis jeg havde vovet mig op på en crosstrainer fra Føtex, for de kan næppe være lavet til voksne mennesker. Jeg er blevet kaldt mange ting igennem årene, men aldrig Hamster Heidi (kun Guldhamster ), ligesom jeg heller aldrig har hamstret discopumpere, propecia eller stedmorblomster, men det er der måske andre der har?

Det er da lige til at blive forpustet af at være arbejdsløs. I første omgang er man ved at udvikle skrivekrampe af at udfylde diverse papirer til a-kassen, og hvis man så vover at beholde sit studiejob bare for at lave et eller andet, skal der udfyldes endnu flere papirer.

Dernæst så kommer der sjove breve i ens postkasse. F.eks. har jeg modtaget et i dag (det burde nok være kommet i lørdags) omkring CV-møde hos a-kassen i Århus. Fair nok, det skal jeg selvfølgelig tage til hvis jeg vil have dagpenge, men det er lidt vanskeligt at ordne den liste de sendte med 5 dage før mødet, når mødet er på onsdag. Udover det, så skal jeg rent faktisk også på arbejde onsdag på det der studiejob der trods alt giver lidt løn. Der var heldigvis ingen problemer i at blive indkaldt til et senere møde (tak Ulla!) når nu det var arbejde der forhindrede mig. Jobcenteret mener godt nok, at det er tidligt jeg er blevet indkaldt, taget i betragtning, at jeg først er dagpengeberettiget om 14 dage - men jeg skal tilsyneladende ikke fremgå i statistikken, så de vil bare have mig beskæftiget hurtigst muligt

Så nu kan jeg bare vente på det næste brev fra a-kassen mens jeg støvsuger diverse jobsites for relevante stillingsopslag.

Efter at have gået i skole hele mit liv, er jeg nu officielt helt færdig med det. Det er en fed tanke, men det er stadig også meget spøjst - for hvad skal jeg så nu?

Ja, jeg skal selvfølgelig meldes ledig og alt det der pjat, og jeg skal stadig søge jobs, men der går nok alligevel et par dage før det helt går op for mig, at jeg nu rent faktisk ikke er studerende længere, men ganske almindelig arbejdsløs.

Men indtil det går helt op for mig, så har jeg kun en ting at sige:

Yepikayiyeah!

Skulle nogen være i tvivl, så forsvarede jeg min kandidatafhandling i går - og bestod sørme

… og det er ikke fordi jeg har fået kørekort, så slemt er det trods alt ikke, men jeg har fået to hjul under mig. Så nu ræser jeg rundt så snart jeg kan komme til det

De glade givere er min dejlige mor og bonusfar, så det er slet ikke ringe at blive lidt ældre når man får sådanne gaver

Men hvor ville jeg dog ønske, at der var knap så mange huller i veje og cykelstier.

Så skete det sq! Jeg har endelig fået afleveret min kandidatafhandling. Det er måske ikke verdens bedste afhandling, men den er færdig, og det er jeg forhåbentlig også med min uddannelse om nogle uger. Utroligt man kan glæde sig så meget til at blive arbejdsløs akademiker

Der er ikke den store gartner gemt i mig, så jeg blev egentlig en smule bange da jeg var ude for at handle tidligere på dagen. Siden hvornår er blomster måske begyndt at være veltrænede?

Jeg mener bare. Blomster med 6-pack, det lyder bare MEGET forkert

Og inden nogen får skumle bagtanker, så er det selvfølgelig det nyopståede hul efter den visdomstand jeg har fået tæsket ud i dag.

Efter 4 tandlæge besøg siden januar var det i dag blevet tid til, at en meget mærkelig placeret tand skulle fjernes. Min tandlægeskræk er igennem den sidste måned blevet krydret med fortællinger fra folk der har været igennem noget der mindede om det jeg skulle til, så det var med bankende hjerte jeg gik ned til tandlægen, og min nervøsitet var bestemt ikke blevet mindre af, at jeg skulle til en anden tandlæge end hende jeg lige var blevet så glad for, men det kunne åbenbart ikke være anderledes.

To sprøjter, et røntgenbillede og en times pineri senere var jeg dog en tand, og små 1600 kr. fattigere, så nu har jeg både ondt i hullet og dankortet, og det er som om, at de smertestillende piller ikke hjælper på dankortet