G U L D H A M M E R . O R G

Nytårsaften var for mit vedkommende stille og rolig, og jeg nød starten på det nye år under dynen indtil fredag formiddag. Men så ramte virkeligheden også.

Først kom nyheden om en forsvunden 20 årig her i byen, en nyhed der desværre kort efter blev efterfulgt af en noget mere skræmmende nyhed. Desværre kunne politiet samt familie og venner til den 20 årige ikke stille meget op mod kulden og en sindsyg person. Det er - heldigvis - ikke de begivenheder vi har flest af her i byen, og jeg ved ikke om det er derfor det rammer så hårdt eller om det er det faktum, at hun blev fundet i den kælder jeg selv vasker tøj i. Jeg er i kælderen mindst en gang i ugen, og hver dag når jeg kigger ud af mit vindue kigger jeg over på blokken - og det syn er blevet voldsomt forandret de sidste 30 timer, og lige nu ser der i stedet for sådan her ud:

Og det er endda kun et lille udsnit af omgivelserne. Hjemmeværn, politi, hunde og teknikere passer på og gennemsøger området, og forhåbentlig finder de meget snart den skyldige.

Det er lidt som at deltage i et lotteri når man i slutningen af hver måned skal have udfyldt sine dagpengekort. Eller, det gik egentlig fint nok da det kun var dagpengekort, men nu er det også aktiveringsydelseskort der skal udfyldes, og det er straks en anden hovedpine.

Så jeg stemmer egentlig for, at det pjat ikke skal gøres om søndagen, men om mandagen i stedet for, for så kan man jo ringe til en ven i a-kassen. Det kunne selvfølgelig også være årsagen til, at det skal gøres om søndagen - de vil gerne slippe for at kontrolfreaks som jeg kimer dem ned med tossede spørgsmål om det der ulogiske system med mærkelige termer man skal forholde sig til.

Men om ikke andet, så sørger de da i hvert fald for at holde en beskæftiget

… 700 gode kæmpepebernødder.

Smage?

Tidligere på ugen var jeg på besøg hos min læge og i den forbindelse er jeg blevet henvist til en ultralydsscanning af maven - og nej, jeg er ikke gravid!

Med alle de historier man hører om det offentlige danske sygehusvæsen havde jeg på ingen måde forventet at høre fra dem før den anden side af nytår, men der blev jeg snydt. Henvisningen er sendt fra min egen læge onsdag eller torsdag og lørdag morgen lå der en tid til mig i en postkasse. De vil gerne se mig på onsdag, så der dukker jeg selvfølgelig op.

På trods af, at mit billede af det offentlige danske sygehusvæsen nok kommer til at ændre sig hvis scanningen viser, at der skal en operation til, så vil jeg alligevel være imponeret indtil der er grund til at blive andet - det er jo trods alt også snart jul

Godt nok rundede jeg det ultra skarpe hjørne (27 ½ år) for nogle uger siden, men jeg føler mig egentlig ikke voldsomt gammel. Så stor var min forundring, da den høflige unge mand bag kassen i den lokale Føtex sagde De til mig!?!

Er det bare mig, eller er det ikke 40-50 år for tidligt at begynde på den slags?

Ikke at jeg tror jeg kan finde ud af at ramme bolden ret godt, men jeg har tilsyneladende erhvervet mig hele to tennisalbuer på en gang. For en måneds tid siden var beskeden fra mig læge dog, at der ikke umiddelbart var noget galt, men hun har tilsyneladende skiftet mening siden sidst.

Jeg er dog et medicinsk mirakel. Jeg har nemlig fået disse overbelastningsskader uden at være det mindste overbelastet.

Puha - det er dælme hårdt at være god

Der er dem man forventer at få, der er dem der dukker op til den forventede tid, der er dem man ikke forventer at få, der er dem der enten dukker for sent op eller slet ikke dukker op, og så er der dem som billigvoks.dk sender.

Jeg søger flere jobs hver uge, og det er ikke kun fordi det er et krav for at få dagpenge, for jeg vil rigtig gerne have et relevant job, så jeg kan komme i gang med den del af mit liv. Jeg får dog ca. ligeså mange afslag som jeg sender jobansøgninger, og engang imellem kan man helt være ved at miste modet, for tilsyneladende er der ikke rigtig nogen der vil have en.

Jeg er dog så heldig, at langt de fleste af de jobs jeg søger rent faktisk også er jobs jeg rigtig godt kunne tænke mig at ende ud med. Det gør selvfølgelig også afslagene lidt mere trælse, men det er jeg vist nødt til at tage med. De trælse afslag er dog med et næsten glemt. For en uge siden var der ansøgningsfrist på en stilling som kreativ tekstforfatter m.v. hos Billigvoks.dk, og jeg er ikke vant til, at man får besked specielt hurtigt når det er sådanne jobs der bliver søgt. Så stor var min overraskelse da jeg mødte postbudet for lidt siden da jeg kom hjem fra træning, og han stak mig en pakke fra firmaet. Min første tanke var, at jeg da ikke havde bestilt noget, og forbandt det ikke umiddelbart med min ansøgning før jeg pakkede op og fandt et pænt brev, en lækker flaske shampoo og to stykker tyggegummi.

Jeg begynder nu at forstå hvorfor man kun hører pæne ting om dem, og at deres kunder er mere end tilfredse med dem. Og hvis det er standarden for hvordan de behandler deres personale, så er jeg selvfølgelig endnu mere ærgelig over, at der ikke var gevinst, men de gjorde trods alt dagen noget mere lys til trods for, at den blev startet med et afslag.

… til jobsamtale.

Jeg skal i ilden i morgen lige inden middag laaangt ude på landet

Heldigvis kører der busser derud, og det endda ca. hver anden time, så hvis det viser sig, at de gerne vil lege med mig indtil slutningen af maj næste år, er jeg selvfølgelig mere end frisk og så betyder en bustur på 45 minutter hver vej knap så meget.

Skal jeg være helt ærlig, så kan jeg godt mærke at sommerfuglene basker lidt rundt lige nu, selvom det trods alt er lidt beroligende, at det gik godt sidste gang.

Efter at lave læst faglitteratur i rigtig mange år, er jeg ved at genfinde lysten til at læse skønlitteratur. Jeg kan dog hverken finde hoved og hale i de mange bøger der bliver skrevet i dag, så jeg har brug for lidt hjælp til at sortere skidt fra kanel.

Jeg er ikke engang klar over hvad jeg har lyst til at læse, så der er frit valg på alle hylder nu hvor anbefalingerne forhåbentlig regner ned over mig

Tilbage i 90′erne var jeg så “heldig”, at jeg udviklede seneskedehindebetændelse i begge håndled. Det var umiddelbart en konsekvens af alt for meget kassearbejde i den lokale Fakta, men smerterne blev fortid da jobbet blev det, og siden har jeg ikke værdiget det mange tanker.

Det er jeg til gengæld blevet nødt til nu. Jeg aner ikke hvad jeg gør forkert, for selvom jeg er langt mere aktiv nu end jeg tidligere har været, så overbelaster jeg umiddelbart ikke mine arme.

En ting er, at have så ondt, at man nærmest er nødt til at bide i fire sofapuder for at undgå, at naboerne kan høre en skrige af smerte, men ikke at vide hvad der er skyld i smerten gør det hele meget mere uudholdeligt for hvad nu hvis jeg skal have det sådan resten af livet?

Forhåbentlig får jeg svar på mandag når jeg skal en tur omkring min praktiserende læge, for frygten er da lige til at gøre en fuldstændig tosset.