G U L D H A M M E R . O R G

For ca. et års tid siden fik jeg lyst til at anvende råderetten i min lejlighed til at få lavet et nyt køkken - jeg havde dog ikke regnet med, at det ville tage så lang tid som det indtil nu har gjort.

Men i dag kom den mail der gør det alt besværet værd - og det er ellers ikke så lidt besvær, for råderet hænger mig efterhånden langt ud af halsen

Køkkenet er bestilt, og om 9 uger bliver det leveret. Om 9½ uge er håndværkerne forhåbentlig godt i gang med at hive det nuværende køkken ned og sætte det nye op og jeg har det lidt som et lille barn inden juleaften - jeg glæder mig voldsomt!

Men indtil vi rammer uge 18 og uge 19 så kan jeg passende bruge ventetiden på at bage. Ikke at jeg selv spiser ret meget af det, men jeg hygger mig med det og samtidig får jeg lov til at forkæle folk omkring mig med fastelavnsboller, marcipan/chokoladehorn, kardemommeboller, chokoladesmåkager og hvad jeg ellers finder på at give mig i kast med

På trods af, at jeg godt et eller andet sted havde en idé om, at mine mange år med studiejobs i rengøringsbranchen havde gjort et eller andet ved mig, så blev jeg alligevel en smule overrasket over mig selv i går.

Jeg var en hurtig tur i den lokale Fakta, og da jeg kommer op til kassen ta’r jeg mig selv i at blive småirriteret over, at folk ikke stabler kurvene det samme sted. Butikken har - måske midlertidigt? - to forskellige slags kurve, og de passer selvfølgelig ikke oveni hinanden, så derfor vil der hurtigt danne sig to forskellige stabler. Det er i princippet helt fint, men lige i går stod jeg så bag et par kunder der ikke kunne gennemskue det system. Det resulterer i, at da det er min tur til at tømme kurven på båndet, så slutter jeg af med at rydde op efter de to foran mig. Kunden bag mig bemærker det og kommer med en venlig bemærkning og jeg svarer hende selvfølgelig. I det øjeblik jeg gør det, slår det mig, at det umiddelbart kun kan skyldes to ting:

1: At jeg selv, tilbage i 90′erne, arbejdede i Fakta, og ved hvor irriterende det er, at kunderne ikke kan tage så simple ting af dem selv.

2: At efter jeg i ca. 9 år i perioden 1999 - 2010 har haft studiejobs i rengøringsbranchen simpelthen er blevet miljøskadet. Jeg har vænnet mig til at rydde op efter andre mennesker, og bliver tydeligt irriteret når folk ikke kan tage så simple ting af dem selv.

Lige meget hvad, så følte jeg mig i det øjeblik ret tvangstankeagtig, men OCD kan måske også vise sig som oprydnings- og rengøringsvanvid efter andre mennesker?

Forhåbentlig er det ikke det værste man kan lide af

Ja Ekstra Bladet ved det i hvert fald ikke

Ovenstående er et screendump af en artikel på EB.dk. Jeg kan ikke helt lade være med at blive imponeret over, at Midt- og Vestsjællands Politi samarbejder med Hernings kommunale Beredskab og Beredskabsstyrelsen Midtjylland om en brand i Herning

Så lakker 2010 mod enden, og snart tager vi hul på 2011 om vi vil det eller ej. Jeg synes, at 2010 er gået voldsomt stærkt, men det har også været et år fuld af en masse begivenheder, og selvom jeg stadig venter på den begivenheden jeg ser allermest frem til, så er jeg fuld af forhåbning om, at drømmejobbet nok skal dukke op i 2011.

Jeg håber, at 2011 starter væsentligt bedre end 2010. Det er ikke just en drøm at vågne op til politiafspærring og alt hvad der fulgte lige efter. Mareridtet er efterhånden trådt lidt i baggrunden og selvom det havde været rart, at den afslutning der kom tidligere på måneden havde været endelig, så fylder det heldigvis ikke nær så meget som i starten af 2010 - måske fordi medierne heldigvis har fundet andre ting at bruge deres tid på?

Men tak for året der gik. Jeg forventer at sætte mig knap så meget på sendefladen i 2011, og det er der forhåbentlig mange der er rigtig glade for. Er der behov for krisehjælp bliver det dog på egen regning

Rigtig godt nytår! Pas nu på jer selv og hinanden derude.

… og nu kan stikket forhåbentlig trækkes ud et par dage.

Jeg vil i hvert fald forsøge at skubbe tankerne om 2 jobafslag på 2 dage i baggrunden og så nyde den søde juletid i selskab med familien.

Glædelig jul

Jeg trak på smilebåndet da jeg får en times tid siden surfede forbi eb.dk. På forsiden var der en artikel om AGF der pludselig gav et helt nyt liv til begrebet korrekturlæsning.

Indrømmet! Jeg krummer ofte tæer når de danske journalister skal udtrykke sig på skrift og jeg kan ikke forstå hvorfor de hverken har styr på stavning og tegnsætning. Ja - vi kan alle lave fejl, men jeg har alligevel en idé om, at hvis man gerne vil beskæftige sig med at formidle nyheder m.v. så har man også et eller andet sted i sin skolegang lært at stave.

Men i dagens anledning vil jeg egentlig bare dele mit grin med eventuelle læsere. Plat eller ej - jeg morede mig i hvert fald over nedenstående overskrift:

Vi dykker dig lige igen!

Efter ret mange måneder hvor man har ligget nærmest vandret for at få tingene til at hænge sammen er det fantastisk med udsigten til 14 dage uden ret mange forpligtelser. Lige indtil man vågner den første fridag i rækken og mærker sandpapiret i halsen, den hæse stemme og en begyndende forkølelse.

Tak for lort siger man så bare!

Erhvervslivet frygter, ifølge en artikel i BT, at landets universiteter vil afvise alt for mange studerende i år. Jamen det er da virkelig synd for dem - men måske de skulle feje for egen dør før de begynder at kaste sig over andres fejl? De mener, at de om 5 år kommer til at mangle 6000 mennesker med kandidatuddannelse, godt nok primært inden for de naturvidenskabelige fag, men alle 6000 hører vel næppe under det fagområde.

I stedet for at pive, burde de måske overveje at begynde at sikre de folk de tilsyneladende kommer til at mangle allerede nu. Hvad hjælper det, at den ene person efter den anden med en kandidatgrad i baglommen bliver afvist pga. manglende erhvervserfaring? Det kan selvfølgelig være, at os der er blevet færdige med vores uddannelse virkelig er så dumme, at vi ikke må være med i de “kloge hoveder” og dermed ikke kan være med til at sikre Danmarks vækst og udvikling.

Jeg undres …

Vel hjemme efter en hyggelig eftermiddag og aften hos det ene hold forældre kunne jeg se lettere påvirket person fra Blå Kors’ varmestue lige omkring hjørnet bruge vores private græsplæne til hundeluftning. I samme omgang valgte han at forurene vores ellers pæne omgivelser med en henkastet dåse, og jeg sagde derfor til ham - på en eller meget fredelig måde - at den måtte han da godt lige huske at samle op igen, og så samtidig finde et andet sted at lufte sin hund.

Her skal det lige nævnes, at jeg absolut INTET har imod hverken hunde eller Blå Kors’ brugere, men jeg vil ikke betale løn til min vicevært for at rydde op efter folk der ikke hører til bebyggelsen. Min husleje er høj nok uden en masse ekstra udgifter til udefrakommende folk og dyr.

Min henstilling blev der dog reageret en smule træls på - for han var bestemt ikke enig i, at han var på privat område. Jeg valgte derfor at ringe op til en af mine fellow bestyrelsesmedlemmer. Ikke for få hjælp til at tæske vores ubudne gæst som han ellers påstod over for politiet, men for en ekstra mund til at forklare ham reglerne. Udover ham jeg ringede til kom min underbo også ud, fordi han var ræd for jeg var ved at få et par på kassen.

Vores ubudne gæst valgte at hidse sig så meget op, at der ikke var meget andet at gøre end at tilkalde ordensmagten. De dukkede ret hurtigt op, men i mellemtiden nåede han både at true os alle med tæsk, kalde os brilleaber og tegninger, true med junkier der ville stikke os så vi døde og alverdens ulykker. De to flinke politibetjente fik ham godt nok ikke til at falde helt ned, men han forlod da i det mindste gården. Inden da nåede han dog at provokere den ene betjent så meget, at han var 2 sekunder fra at blive lagt i håndjern. Han valgte efterfølgende at gå frem og tilbage ude på vejen og ævle en masse om, at han vidste hvor vi bor (sjovt - det gør jeg også selv) men det er nok næppe for at komme forbi til en kop kaffe

Jeg undrer mig dog lidt over hvordan man kan være en tegning

… og det gerne meget meget dybt.

De sidste tre måneder er foregået i et gear jeg på ingen måde er vant til. Heldigvis lader det til, at der endelig er ved at komme helt ro på en enorm mediebevågenhed, og så kan det kapitel forhåbentlig blive afsluttet på en ordentlig måde.

Tilbage er der så kun bekymringen for et nært familiemedlems helbred, jobsøgningsræset, arbejdet (er midlertidig ansat lige rundt om hjørnet), familien, vennerne, bestyrelsesarbejde, frivilligt arbejde og forhåbentlig meget snart igen en masse træning der skal passes - er der nogen der kan få indført mere end 24 timer i døgnet?